Vi startede dagen på holiday inn i miami, hvor vi chekede ud omkring klokken 10.00 for derefter at få en omgang morgenmad, inden vi drog videre på vores tur. Destinationen var Sea World, i Orlando.
Vi kom ret hurtigt frem på Interstaten, men blev på et tidspunkt omdirigeret af en US Army tøs, som bare stod og så godt ud ( Thomas Emil syn på hot latina chicks! der fik du den louise... ) foran en Hummer ( Amerikansk Jeep, hvis nogen er i tvivl ), på grund af at den vej vi ville tage var oversvømmet. Undervejs skulle vi også have tanket noget benzin, det var ikke helt lige til, de første mange tank stationer vi fandt var lukket, eller løbet tør, fordi folk hamstrede som gale lige før orkanen ramte dem. Landskabet bar præg af at Jeanne havde været forbi, men vi fik vores benzin, og nåede til Sea World omkring 15.30 EST, som absolut var en oplevelse i sig selv.
Vi så spækhugger show, med spækhuggeren Shamu . Sø-løve show med sø-løverne Clyde og seymour, eller Seamore.. ( mega underholdende ), så var vi en tur i Kraken ( en rimlig sej rollercoaster ), og efter det, skulle Handberg og Emil lige prøve Journey to Atlantis , som man bliver RET våd af!
Vi skulle så finde et motel/hotel da parken lukkede, og vi kørte øst, mod Titusville, ca 60 miles fra Sea World. Her var ALT dog optaget, på grund af orkanen, som havde ødelagt områdets el-forsyninger, og derfor var alle
motels/hotels booket op af folk fra el-selskaberne, som skulle have et sted at bo, mens de får repareret el forsynings vejene. Vi fandt dog et motel, "Siesta Motel" som ejes af en Inder, som nærmest kunne mere Dansk end engelsk! ( Indehaveren, som talte ret dårligt engelsk forsøgte at "sælge" os værelset ved at fortælle om de utrættelige antalt narkomaner og narko-ludere som ofte forsøgte at leje et værelse her. Man kan sige at vi var i et krydsforhør for at få et sted at sove! )
Vi fik dog et værelse, og nu vil vi have et par aften bajere, mens vi retter vores rute til, da vi har valgt at skippe Disney world, som formentlig ikke er i fuld drift, efter Jeanne. Vi har snakket om Kennedy Space Center i morgen, og så ellers videre nordpå mod Savannah.
Dagens mest brugte sætning: "You can multiply that by zero!"
Dagens tal:
Afstand tilbagelagt indtil nu: 670 miles
Motel pris: 55$
Trådløse netværk mellem Miami & Orlando: 307 Trådløse netværk, hvoraf 105 var med kryptering.
Sidenote: Taget i betragtning af de trådløse netværk som er tilgængelige, og hvor mange af dem er ukrypterede, har vi besluttet at erklærer USA's netværks sikkerhed, i undtagelses tilstand!